Velkommen til Frederiksværk svømmeklubs konkurrence afdeling (FSK)

 

Følg din svømmer.
 

Det er en god ide, at installere App'en Klub Modul. Der har du en oversigt over træningstider, mails, tilmeldinger og direkte adgang til FSK's hjemmeside osv.

Du kan løbende følge med i de tider, som din svømmer opnår til stævnerne via App’en: ”SVØMstopur” der kan du efter stævnerne se, hvilke tider og placering din svømmer har fået og om der er sket forbedring i forhold til sidste stævne. App'en bruger information fet erra den danske nationale tidsdatabase.
Du kan også bruge App'en "liveTiming", der viser live tider, start tider og resultatlister fra stævner, der bruger livetiming til tidtagning. Du er altid velkommen til at spørge både trænere, bestyrelse eller andre svømmeforældre, hvis du er i tvivl om noget.

Forældre udvalg. 

Alle klubbens udvalg består af forældre, der hjælper med mange forskellige opgaver. Har du lyst til at være med i et af udvalgene, kan du henvende dig til trænerne eller mail til klubben, så skal vi nok sørge for kontakten. I dag har klubben følgende udvalg:
  • Stævneudvalg: Sørger for, at k-holdene bliver tilmeldt stævner, informerer om de forskellige stævner, koordinerer tilmeldinger til de forskellige løb, udarbejder nåleberegninger m.v. 
  • Sportsudvalg: Har fokus på klubbens sportslige udvikling og det sportslige niveau. Der er fokus på svømmernes trivsel og oprykning m.v. 
  • Aktivitetsudvalg: Arrangerer sociale aktiviteter for både svømmere og familier, står for koordinering af bod med kagesalg til hjemmestævner, er med til at planlægge træningslejr, opstartsweekend m.v. 
  • Sponsorudvalg: Står for kontakt til sponsorer, planlægning og koordinering af diverse sponsoraktiviteter, klubtøj, sponsorgaver m.v. 
  • Kommunikationsudvalg: Sørger for plakater, foldere, nyheder på klubbens offentlige facebookside og for at der kommer annoncer eller artikler i lokalavisen med nyt om klubben. 
  • Official: Klubben har konstant brug for nye officials. Ingen officials, ingen stævner! Klubben må ikke deltage i stævnerne, hvis der ikke også skaffes officials til hvert eneste stævne. Du har mulighed for at uddanne dig til Official via Dansk Svømmeunions forskellige moduler. Modul 1 (Tidstager), hvor det primært handler om at lære at bruge et stopur og eltid. Derudover får du kendskab til svømmestævnets funktioner og officials rettigheder og pligter. Modul 2 (Bane/vendedommer), hvor kurset handler om at lære svømningens regler for at sikre en retfærdig afvikling af et svømmestævne. Du skal have bestået modul 1 for at tage dette kursus. Du får uddannelsen betalt, du får ståpladser i første række med perfekt udsyn over bassinet, en official t-shirt og der bliver sørget for kaffe og frugt eller slik til dig, når du er med som official til et stævne. Du kan tilmelde dig som official ved at kontakte trænerne eller stævneudvalget. 
  • Holdleder: Der er også brug for én holdleder pr. stævne. At være holdleder kræver ingen uddannelse. Alle kan deltage. Som holdleder står du bl.a. for at alle svømmerne gør klar til deres løb og meget mere. Hvis du har lyst til at høre mere fra FSK officials og holdledere - kan du altid spørge trænerne eller de andre konkurrenceforældre.

De 4 konkurrencehold

  • Talentholdet er det første konkurrencehold. Her tilbydes man plads f.eks. efter en talentjagt på klubbens undervisningshold. Holdet træner 2 gange om ugen, mandag og torsdag. Talenterne træner torsdag sammen med K3. På talentholdet bliver du introduceret til konkurrencesvømning og til stævner samt mange andre aktiviteter.
  • K3 er det andet konkurrencehold. Her bliver talenterne rykket op, når trænerne vurderer, at de er klar til det. K3 træner 4 gange om ugen, mandag, tirsdag, torsdag og lørdag. Holdet arbejder på at mestre de 4 stilarter, ryg, bryst, fri og fly, og der er fokus på at kunne svømme alle stilarter 100 m. 
  • K2 er næstøverste konkurrencehold. På K2 arbejdes der primært hen imod at mestre 200 IM (Medley) og en begyndende tanke om speciale. K2 træner 6 gange om ugen mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag og lørdag. Holdet deltager i stævner som tilbydes via den årlige stævnekalender. Det forventes at svømmerne deltager aktivt i aftalt træning og stævner.
  • K1 er det øverste konkurrencehold. Holdet arbejder med specialisering og deltagelse ved mesterskaber. K1 træner op til 8 gange om ugen mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Der er mulighed for morgen træning onsdag og torsdag morgen. Holdet deltager i stævner som tilbydes via den årlige stævnekalender. Det forventes, at man deltager aktivt i aftalt træning og stævner.

Træning og udstyr.

Træningen består oftest af både af dryland - træning og vandtræning. Dryland er træning på land, som forbedrer svømmernes kondition, balance og koordination. Dryland kan både foregå i svømmehallen, i hallen eller udenfor. Medbring: Svømmebriller (gerne 2 sæt), badetøj, evt. badehætte, t-shirt og shorts, håndklæde, indendørs sko samt 1-2 drikkedunke. Hvis du som forældre er med i svømmehallen, skal du også være iført shorts eller lignende. Man må ikke have lange bukser på, når man er inde i svømmehallen. Du er velkommen til at være i svømmehallen, mens konkurrenceholdene træner.

Frivillig forældrehjælp.

Uden forældrehjælp går det ikke. Det er derfor en forventnings, at du som svømmeforældre hjælper til, hvor du kan, både til stævner og til sociale aktiviteter. Til alle stævner skal klubben stille med mindst 2 officials og 1 holdleder, som alle er forældre til svømmerne. Til hjemmestævner er der brug for endnu mere hjælp. Der skal bl.a. sørges for bod med salg af drikkevarer, snacks, boller og kager, som svømmeforældrene bager. Der skal sørges for forplejning til officials, sekretariat og meget mere.
 
Vi har brug for din hjælp!
 
 
Følge med i hvad der rør sig på:
 
  • FSK konkurrenceafdeling på facebook
  • www.fsksvøm.dk på nettet